C-muld - naturgødningskompost til jordforbedring og gødskning af planter.
Muldjord kan være udpint. Enten ved at være stiv og leret, som kan skyldes manglende tilførsel af organisk materiale. Eller ved at være sandet, hvorved både vand og næring dræner af. Blomsterbærende planter og køkkenurter kræver tilførsel af gødning, for at trives.
C-muld er en helt unik kompost til jordforbedring af leret og sandet jord, samt til organisk gødskning af planter.C-muld består af komposteret hestegødning, halm, spagnum og kalk. Denne altid ensartede blanding resulterer i en kompost med et højt indhold af organisk kulstof og organisk langtidsvirkende gødning. Det organiske kulstof tjener som energikilde for livet i jorden.
Undersøgelser har vist, at i en normal frugtbar jord, er der pr. hektar ca. 5 tons regnorme og andre større smådyr, samt ca. 20 tons bakterier, svampe og alger. Alt dette " liv " på en hektar udgør altså i alt ca. 25 tons levende masse. Det svarer til ca. 250 kraftige jord- og betonarbejdere, der arbejder gratis for os dernede i jorden.
Det eneste de kræver er, at få noget at spise og drikke, samt at kunne trække vejret.Det er denne balance C-muld opretholder.
Lynge Naturgødning ApS producerer 2 typer C-muld, der anvendes til forskellige formål.